Jeg har med stor fornøjelse læst interviewet med komiker Anders Matthesen om børns vilkår i børnenes verden og om, hvad der traumatiserer et barn. Men det handler i høj grad også om vor virkelighedsopfattelse i en fortænkt verden. Det er desværre sigende, at de rammende bemærkninger skal komme fra en komiker i farcens form. Det minder om hofnarrens rolle ved det middelalderlige hof. Vi elsker ofre, men kan ikke fordrage dem, der slår fra sig og klarer sig. Interviewet fremkaldte erindringer hos mig og satte mig på jagt i scrapbøgerne. Her er, hvad jeg fandt:

Det udspandt sig i en fyldt festsal på Egholmskolen i Vallensbæk den 7. juni 2000. Her havde Vallensbæks konservative borgmester Kurt Hockerup efter opfordring fra en kreds af forældre indkaldt til et møde, angiveligt udløst af et større antal hændelser, hvor børn, typisk i 12-14-årsalderen, var blevet chikaneret og overfaldet med spark, slag og trusler fra jævnaldrende af indvandrerherkomst fra det nærliggende Brøndby Strand. Som politimester var jeg indbudt til at deltage i mødepanelet og så det hurtigt som min opgave at dæmpe den ophidsede stemning og at afdramatisere problemet. Det drejede sig jo om børn, og man skal være varsom med at kriminalisere børns adfærd, også selvom den har en vis kriminel karakter.