Leder. Vi har bildt os ind, at vi prioriterede ungdommen og uddannelserne, men coronakrisen har blotlagt, hvordan det på ingen måde er tilfældet.
Skolepinebænken
ELEVERNE på skoler, gymnasier og ungdomsuddannelser i Rungsted, Tingbjerg og Sønderbro sidder nu igen derhjemme og kukkelurer ved skærmene. Elever, der skal til eksamen om ganske få uger, aner ikke, hvordan det skal foregå. I resten af landet følger eleverne de lokale smittetal med samme intensitet som eksamenspensum. Vil de overstige de fastsatte grænser? I så fald vil alle skolerne i området lukke ned – en uge ad gangen – kort tid før eksamen. Denne automatik er den logiske konsekvens af en politik, der ikke på noget tidspunkt har prioriteret at holde skoler og uddannelser åbne. Ikke regeringen, ikke støttepartierne, ikke oppositionen. Skolebænken er fortsat skiftet ud med pinebænken.
BLIVER eleverne smittet på skoler og i gymnasier? Ja, selvfølgelig er der smitte, når de unge mødes. Og selvfølgelig har skolelukningerne forhindret smitte. Men hvor meget? Nu – efter flere uger med helt eller delvist åbnede skoler – kan man konstatere, at smitten spreder sig andre steder: derhjemme, på arbejdspladsen og privat. Ikke på skolerne. Skolerne er ekstremt disciplinerede og stramt kontrolleret. Der testes to gange om ugen. Man bryder smittekæder ved at sende enkelte skoleklasser hjem. Ikke ved at lukke et helt områdes skoler, hvor ingen er smittet.
Del:



