For tiden gør Rusland alt, hvad det kan, for at skræmme livet ud af Vesten, mens Vesten gør alt, hvad det kan, for at tage sig fredeligt og forsonligt ud.

I fredags fremsatte det russiske udenrigsministerium således et forslag til en gensidig sikkerhedspagt mellem Rusland og USA og NATO, hvor russerne i realiteten foreslog at dele Europa ligesom i Jalta i 1945.