Satellit. I sidste uge sad »dødens købmand« i et amerikansk fængsel. I denne gik han ind i russisk politik.
Russisk helt
Sidste uges fangeudveksling blev klart årets mest omtalte mellem USA og Rusland.
USA fik den kvindelige basketballstjerne Brittney Griner, som russerne anholdt i februar for at være i besiddelse af cannabisolie. Hun blev udvekslet for den berygtede våbenhandler Viktor But, der har siddet i amerikansk fangenskab siden 2010.
Den 55-årige russer er kendt som »dødens købmand«, og i Vesten har man spekuleret i, hvorvidt Vladimir Putin nu vil bruge ham til at skaffe våben til krigen i Ukraine. Men det kommer næppe til at ske. For tiden er snarere kommet til at belønne »købmanden« for hans store indsats for moderlandet.
Mandag blev But nemlig budt velkommen som medlem i det ultranationalistiske parti LDPR, Putins støtteparti i Statsdumaen. I LDPR får han selskab af Andrej Lugovoj, som var med til at myrde afhopperen Aleksandr Litvinenko i 2006.

But kan dog meget vel komme længere end Lugovoj. Dels er han mere kendt. Dels har han straks vist sig som en ret veltalende mand med en hyggelig onkeludstråling og en god forståelse for, hvordan man profilerer sig i Putins Rusland:
»Det, der sker i Vesten, er simpelthen civilisationens selvmord,« påstod But i sit første store interview efter hjemkomsten.
Den russiske befolkning befinder sig i en mental straffelejr, eliten er svag og apatisk. En russisk journalist tager temperaturen på udviklingen i sit krigsførende hjemland.
Del: