Røddernes relevans

Tirsdag den 21. februar har Højesteret for første gang nogensinde afgjort en sag om samvær efter tvangsbortadoption. I sagen har et par fra Nordjylland kæmpet for retten til at se deres søn, lige siden han blev tvangsbortadopteret fem måneder gammel i 2020.

Weekendavisen bragte 10. februar en artikel om parret og den restriktive danske tilgang til samvær, der vægter barnets tilknytning til adoptivforældrene over hensynet til, at barnet må kende sine rødder. En tilgang, der har ført til, at samtlige 65 danske slægtninge, der siden 2009 har søgt om samvær med et tvangsbortadopteret barn, har fået afslag. Og en tilgang, som Højesteret nu har underkendt. Højesteret har ophævet både familie- og landsrettens afslag på samvær og hjemvist sagen til familieretten, der nu skal behandle det nordjyske pars sag forfra.

»Der er sket noget meget afgørende i dag,« siger seniorforsker Anette Faye Jacobsen. Hun er medforfatter til en få uger gammel rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der konkluderer, at den danske samværsmodel højst sandsynligt er i strid med menneskerettens praksis.

Parret fra Nordjylland har ikke med afgørelsen vundet retten til at møde deres barn. Men de har fået Højesterets ord for, at det afviste samvær ikke har bygget på et tilstrækkeligt grundlag. Efter Højesterets opfattelse »kan det ikke efter de foreliggende oplysninger afvises, at betingelserne for at fastsætte samvær eller anden form for kontakt (...) herunder for eksempel udveksling af fotos eller videooptagelser mv., er opfyldt«.

Ifølge Faye Jacobsen kan der udledes to vigtige konklusioner af Højesterets afgørelse.

»Først og fremmest er afgørelsen en hård kritik af den måde, vi i Danmark betragter samvær mellem biologiske forældre og barnet efter en bortadoption på. Højesteret understreger, at hensynet til, at barnet får mulighed for at kende sine rødder, skal indgå i den samlede vurdering. Indtil nu har dansk praksis bygget på en antagelse om, at det ikke var vigtigt at kende sine rødder,« siger Faye Jacobsen. Med udtalelserne om betydningen af at kende sine rødder lægger Højesteret sig tæt op ad Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der gentagne gange har fremhævet dette hensyn.

Den anden konklusion angår selve processen, der har ledt by- og landsret til at afvise samvær. Begge instanser har lagt stor vægt på en erklæring fra en såkaldt PAS-psykolog (Post Adoption Service), der har frarådet samvær af hensyn til tilknytningen til adoptivforældrene. Psykologudtalelsen er indhentet af adoptivforældrenes advokat.

»Afgørelsen er også en voldsom kritik af byretten og landsrettens proces. De har hørt forældrenes forklaring, men har fulgt adoptivforældrenes indhentede psykologudtalelse – som for så vidt er et partsindlæg. Man kan dels ikke se, hvilke oplysninger udtalelsen er lavet på baggrund af, og dels har psykologen ikke mødt parret eller drøftet spørgsmålet om samvær med dem,« siger Faye Jacobsen. »Det er et helt ubegribeligt tyndt grundlag, retterne har truffet en sådan indgribende beslutning på.«

Allerede i 2019 udtalte Højesteret, at det »næppe er foreneligt« med retten til familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis samvær kun er muligt i »helt særlige tilfælde«, som der dengang stod i loven. Højesteret understregede også dengang, at det må indgå i vurderingen af barnets bedste, om forældrene, eventuelt med støtte, vil kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær eller anden kontakt. Folketinget lempede herefter loven – men tilføjede i bemærkningerne til lovændringen, at praksis skulle være den samme. Der var stadig ingen, der fik samvær.

»Derfor må dommen her få betydelige konsekvenser for hele måden, vi ser på samvær efter adoption – jeg kan ikke læse det anderledes. Udgangspunktet må ikke bare være, at der ikke gives samvær,« siger Faye Jacobsen.

Børnesagkyndig erklæring

Parrets advokat Anders Brøndtved har i sin procedure for Højesteret fremhævet, at kontinuerligt samvær vil gøre det lettere for barnet at forholde sig til det at være bortadopteret og senere til- eller fravælge en relation til de første forældre.

Derfor kalder Anders Brøndtved afgørelsen for en »kæmpe sejr«.

»Vi får her papir på, at man ikke bare kan lukke helt ned for muligheden for samvær, som vi ellers har oplevet. Det er et vink til lovgiver – her er I virkelig galt på den,« siger han.

Højesteret kan ikke generalisere og sige, at børn generelt har bedst af det ene eller det andet. Men der skal i hver eneste sag kunne træffes en konkret vurdering på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, slår Højesteret fast.

»Havde Højesteret direkte fastsat samvær i sagen her, havde man åbnet op for, at der skal være samvær i alle adoptionssager. Men det ville heller ikke være den rigtige vej at gå – for pointen er netop, at der har manglet afgørende oplysninger for beslutningen,« siger Brøndtved.

Højesteret fremhæver i afgørelsen, at det eksempelvis kan være relevant at få lavet en børnesagkyndig erklæring og en sagkyndig erklæring om de biologiske forældre, når grundlag for at fastsætte kontakt ikke på forhånd kan afvises.

»Hvad med forældrene, er de stabile? Hvordan agerer barnet omkring forældrene? Har de overholdt aftaler op til adoptionen? Den slags skal fremover kunne indgå. Derfor er det helt rigtigt, at sagen skal behandles forfra,« siger Brøndtved.

I flere samværssager har retten i begrundelsen for at afvise samvær fremhævet forældrekompetenceundersøgelser – dem, der i første omgang begrundede selve adoptionen.

»Argumentationen var: 'Fordi I ikke er egnede som forældre, kan I heller ikke få samvær,'« siger Brøndtved. »Men den går ikke længere efter afgørelsen. Døren til mere samvær fremover står på klem.«

Da den biologiske mor i sagen ringer til Weekendavisen kort efter afgørelsen, er hun overvældet af glædestårer.

»Jeg er glad, så lettet. Jeg ser frem til genbehandlingen,« siger hun.

Moren er klar over, at hun ikke nødvendigvis vil vinde retten til at se sin søn, blot fordi sagen skal gå om. Men bare det, at der stadig er en chance, at døren ikke er helt lukket, giver håb, siger hun.

»Jeg vil sige til andre forældre: Kæmp! Og bliv ved med at kæmpe. Det betaler sig.«