Erindringskultur. Det officielle Rusland hylder den sidste russiske zar uden at tage afstand fra Vladimir Lenin og andre kommunistiske ledere, der dødsdømte monarken og hans familie.
Putins historieparadoks
JEKATERINBURG – Den 16. juli eller snarere natten til den 17. juli er kendt som et tragisk døgn i ruslandshistorien, der bliver markeret overalt i landet og især i Jekaterinburg, Ruslands fjerdestørste by. Det var nemlig her, ved Ural-bjergene, at bolsjevikkerne henrettede den sidste russiske zar, Nikolaj den Anden, zarinaen Aleksandra Fjodorovna, deres fem børn og desuden fire tjenestefolk, som fulgte med zarfamilien i juli 1918.
I sovjettiden blev denne henrettelse betragtet som en nødvendighed, men i det postsovjetiske Rusland har magthaverne taget afstand fra den. Der blev bygget en kirke og et kloster på de to steder, hvor zarfamilien blev henholdsvis myrdet og begravet. På årsdagen for blodsudgydelsen bliver en særlig gudstjeneste efterfulgt af en korsgang, en 21 kilometer lang procession fra kirken til klostret.
Del: