Oprør. Sang og musik spiller en stor rolle under den aktuelle, uafsluttede revolution mod diktatoren Aleksandr Lukasjenko.
Postkort fra Minsk
Musikken er så høj, at jeg har ondt i ørerne. Men jeg kan ikke rigtigt tillade mig at bede den smukke kvindelige chauffør om at skrue ned. Dels fordi hun og hendes tre venner gør mig en tjeneste ved at fragte mig til en demonstration i centrum af Minsk. Og dels fordi de fire unge mennesker er i gang med at nyde deres livs fest.
For første gang nogensinde har de og tusindvis af andre hviderussere nemlig en tro på, at de måske får held til at vælte Hvideruslands præsident og diktator, Aleksandr Lukasjenko. Udenfor skyder politiet med chokgranater mod et hav af demonstranter, der råber diverse slagord. Men vi hører dem næsten ikke, for bilradioen overdøver alle de andre lyde: »Gå af! Stille, roligt og fredeligt./ Gå af! Vi skal nok finde nogle ordentlige ledere./ Gå af! Tid til at være modige – ikke feje./ Gå af! Det er hviderussernes vilje!«
Del: