Et topløst møde

RUSLAND er i århundreder blevet fremstillet som et gådefuldt land, både af sig selv og af andre. I Vesten ynder diplomater og politikere at citere Winston Churchill: »Jeg kan ikke forudsige Ruslands handlinger; det er en gåde pakket ind i et mysterium, som er krypteret.« I Rusland sværger man til et vers fra 1800-tallet af poeten og diplomaten Fjodor Tjuttjev: »Nej, Rusland kan ikke forstås med forstanden/ man bruger en målestok, som er en anden/ for Ruslands essens er aldeles unik/ og dét må man tro på og glemme logik.« Helt aktuelt kan man også bare citere USAs præsident, Joe Biden, der gav som begrundelse for onsdagens topmøde med den russiske præsident, Vladimir Putin, at han ønsker et forhold til Rusland, der baserer sig på »forudsigelighed« og »stabilitet«.

HVILER sig gør Putin og hans kumpaner nemlig tilsyneladende aldrig. Som en ondsindet Duracell-kanin er Putin utrættelig i sine bestræbelser på at genere Vesten; han sætter en ære i at overgå vores værste forventninger. Så iværksætter Rusland omfattende cyberangreb mod virksomheder og institutioner, så blander man sig i valg, myrder afhoppede spioner og systemkritikere i de vestlige lande, mobiliserer de væbnede styrker til et rask angreb på Ukraine og overflyver Østersølandene ulovligt. Heller ikke Danmark går ram forbi: I sidste uge krænkede Rusland dansk luftrum over Bornholm, og efter at være blevet afvist af to danske F-16-fly gentog de to Sukhoj Su-30-kampfly manøvren en halv time efter, så danskerne ikke skulle være i tvivl om, at det skam var med vilje. Og så har vi slet ikke nævnt alt det forfærdelige, regimet foretager sig på hjemmefronten eller i Mellemøsten og Afrika.