Misvisende. Danmark og Sverige er ikke de eneste lande, der tillader afbrænding af Koranen, som regeringen ellers hævder.
Problemet med Paludan
Centrale dele af regeringens argument for at stoppe koranafbrændinger passer ikke.
Sådan lyder kritikken, knap to uger efter at regeringen annoncerede, at den vil forhindre eller forbyde koranafbrændinger for at forbedre forholdet til den muslimske verden. Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen kritiseres for i tre tilfælde at være kommet med forkerte eller misvisende oplysninger om grundlaget for et kommende forbud. Blandt andet har Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen begrundet et juridisk indgreb med, at Danmark og Sverige ellers kommer til at stå isoleret tilbage.
Del: