Politikere i præstekjoler

Den folkekirke, som medlemmerne tror er lige så upolitisk som den Herre, den er sat til at forkynde, opfører sig som en interesseorganisation. Den promoverer politiske holdninger, som en del medlemmer må være lodret uenige i, og man kan frygte, at det vil udløse masseudmeldelser som i vores nabolandes kirker. I så fald må vi trøste os med, at man godt kan melde sig ud af folkekirken, men ikke af dåben og Guds generøse nåde.

Som udlandsredaktør Anna Libak beskrev i nærværende avis under titlen »Politisk pandemi«, skyller politisering og moralisering hen over de vestlige samfunds institutioner og gør dem til politiske aktører. En af de institutioner, Libak konstaterer er blevet politiseret, er kirken i for eksempel Sverige og England. Vores egen danske folkekirke gennemgår i de her år en tilsvarende transformation i retning af politisering og moralisering. Hvor tidligere årtiers kirkelige politisering oftest var politisk konservativ og bestod i, at nogle få forkølede højrefløjspræster buldrede imod abort, ægteskabets forfald eller porno, er den nye politiserende kirke entydigt blevet rød-grøn.