Opinion. Som nation gør vi ikke det, vi soldater gjorde efter hver patrulje i Afghanistan: lærer af vores fejl, så vi ikke dør af dem i morgen.

Hold kæft og vær en helt

Som 22-årig brugte jeg et halvt år på at traske rundt i Helmand-flodens frodige deltaområder. Jeg var en lille tand i et enormt maskineri, der startede, da jeg var 11 år gammel, og her i mit 31. leveår stopper maskinen langt om længe. Danmark trækker sig ud af Afghanistan, og i den anledning blev forsvarsminister Trine Bramsen (S) for nylig spurgt, om den danske deltagelse i krigen havde været spildt:

»Nej, det var det ikke. Men først og fremmest vil jeg bruge denne her mulighed til at takke alle danske soldater, som har været en væsentlig forudsætning for, at vi stadig kan leve trygt og sikkert her i Danmark,« lød svaret.

Andre læser også