Opinion. Et utal af ledere har lovet mig, at det bliver bedre, når den næste kollega bliver ansat. Når vi alle er vaccineret mod corona.

En sygeplejerske siger op

Min sidste handling som sygeplejerske gennem 15 år blev at stemme nej til min overenskomst. Det gjorde jeg den 10. marts, for jeg kunne ikke se arbejdsgivers anerkendelse af de problemer, jeg har mødt i dagligdagen: arbejdspresset, den psykiske belastning og den påkrævede fleksibilitet. Højere løn er i mine øjne en del af løsningen på et meget større problem, som ingen rigtig vil tage alvorligt. Derfor strejker sygeplejerskerne.

Til alle de mennesker, der har lagt deres skæbne og skrøbelighed i mine hænder: Tak for jeres tillid. Det er fantastisk at danne en relation til et andet menneske, at bruge sin faglighed og reflektere med sine kollegaer og have tillid fra sin leder til at afprøve nye ideer.

Andre læser også