Europaparlamentsvalget har afsløret, at danskerne har fået nok af midterregeringen. Det er ikke den store overraskelse, hvis man har fulgt med i meningsmålingerne det sidste stykke tid. Opbakningen har ligget på omkring 30 procent, hvilket har været en historisk afvisning af en siddende regering, og EP-valget endte da også med samme lave opbakning, som meningsmålingerne havde vist.

Der var mange, der i sin tid spåede, at en midterregering ville få fløjene til at vokse og skabe utilfredshed i vælgerhavet. Det behøvede man ikke være politisk analytiker for at kunne forudse. For sagen er nu engang den, at mennesker hellere vil have holdninger end løsninger. Ja, det lyder paradoksalt.