Jord. »Vi kan ikke sætte vores gård til salg, ingen landmænd vil købe en gård, der er udset til at skulle oversvømmes,« siger kartoffelbonden i Store Vildmose. Men de blå frøer jubler. Rapport fra en landskabsrevolution.
På gyngende grund

Lars og Eva Christiansens gård ligger i Store Vildmose, som staten vil sætte under vand. Farvel kartoffel, farvel livsværk. Foto: Tobias Nicolai
Kartoffelbonden Lars Christiansen er født her på denne plet i Store Vildmose. Han står allerede i den brede hoveddør til sin gård, da vi stiger ud af bilen og får perlegrus under fødderne. Gården ligger for enden af en allé, her er flagstang, tre længer, sortglaseret tag. Stuehuset er næsten nyt og ligger som et lysende hvidt palæ i sorte marker.
Lars Christiansen er bange for, at han og Eva bliver tvunget til at forlade det hele.
Del:




