Forårsrengøring. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken har sikret drama mellem folkesocialister og de rigtig røde gennem årtier. Nu udfordrer krigen i Ukraine igen balancen på venstrefløjen.

Opbrud og nedbrud

Den ene teltpløk kan passende hamres ned afvigte weekend. Mens Pia Olsen Dyhr søndag aften stod i Statsministeriet som formand for et selvfølgeligt statsbærende parti med mod på massiv militær oprustning, styrkelse af EU og regeringsansvar jo før des bedre, ikke mindst, var Enhedslisten beskæftiget med mere traditionel venstrefløjsaktivitet.

Partiets internationale udvalg protesterede lørdag sammen med fredsvenner mod oprustning ved den amerikanske ambassade efter først at have udøst indignation og protest over den russiske. Søndag aften holdt Enhedslistens hovedbestyrelse endnu et møde for at få alle strittende arme og ben ind i den røde bus og fastslå det for nogle dage siden selvfølgelige, at man stadig vil have Danmark ud af NATO.

ahis
(f. 1958), politisk redaktør, forfatter. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet Æresretten (2003), Forræderens dagbog (2005), Idealisten (2008), Klassekammeraten (2010) og Den kætterske socialdemokrat (2018).

Andre læser også