Videnskabsmilliarderne. Basismidlerne til forskningen på universiteterne skal omfordeles. Det er alles kamp mod alle.
Nulsumsspillet
Mens bølgerne går højt om aktivisme i visse forskningsmiljøer på de højere læreanstalter, er en anden sag undervejs, der påkalder sig mindst samme opmærksomhed hos universiteternes ledelser. Anliggendet drejer sig om en ny fordeling af basismidler til forskningen på universiteterne, der ifølge dette års finanslov løber op i knap 9,3 milliarder kroner. Kampen om at blive tilgodeset i spillet om de mange penge deler selvsagt de otte universiteter. Alle vil helst have mere, ingen vil have mindre.
De politiske forhandlinger om et nyt fordelingssystem går i gang til efteråret, men allerede nu ruster sektoren sig til den forestående dyst. Hver rektor kæmper naturligvis først og fremmest for sin egen institution, men noget tyder på, at universitetsverdenen samtidig er grupperet i to stridende hovedfløje. Kort sagt mener de øvrige fem universiteter, at de tre gamle – Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – bliver favoriseret af det nuværende fordelingssystem. På finansloven for i år står KU til at få 33 procent af basismidlerne, AU 22 procent og DTU 18 procent; altså tilsammen næsten tre fjerdedele af pengene.
Del: