Kommentar. Trumps modstandere håber, at dommen mod ham vil få hans vælgere til at flygte. De interesserer sig besynderligt lidt for at forklare det rystende faktum, at de har tænkt sig at blive.
New York vs. Donald Trump
I The New York Times’ nyhedspodcast The Daily var de godt oppe at køre i fredagens udsendelse. Selvfølgelig var de det. Nede i Manhattan Criminal Courthouse havde en jury i sagen People of the State of New York vs. Donald J. Trump fundet Trump skyldig i alle anklagepunkter og dermed gjort ham til den første amerikanske præsident, der kan kalde sig dømt kriminel. Podcastværten Michael Barbaro havde besøg af sin kollega Jonah E. Bromwich, som levende beskrev stemningen i retslokale 1530, da de 12 newyorkere i juryen sagde guilty 34 gange, og hvordan Trump ligesom faldt slukøret tilbage i sin stol.
De to journalister talte også om de bizarre scenarier, der kan udfolde sig de næste uger og måneder, men så spurgte værten, hvad det kommende præsidentvalg egentlig kommer til at handle om. Bromwich svarede, at valget står mellem Donald Trump og loven, mellem den nu dømte præsidentkandidat og selve retsstaten. Nu vil det vise sig, hvad de amerikanske vælgere foretrækker.
Del: