Nedlukning af fornuften

Så er corona igen klassificeret som en samfundskritisk sygdom til trods for, at det ikke er en større trussel mod folkesundheden end andre luftvejssygdomme. Det er dybest set sket på grund af en frygt for, at der samlet set kan komme flere på hospitalet over vinteren med en luftvejsinfektion. Det vil sige, at politikerne lige så godt kunne have valgt influenza som samfundskritisk eller andet, som kunne bremse indlæggelser. Det ville vi nok ikke acceptere, men vi har accepteret corona som eviggyldig grund til at indføre adfærdsregulerende tiltag. Spørgsmålet er, hvordan vi endte her.

En af årsagerne er, at sundhedsmyndighederne og Statens Seruminstituts (SSI) hukommelse ikke går langt tilbage i tiden. I pressen er der mangel på journalister, der kan sammenligne tal, og man har opretholdt et usundt fokus og kom aldrig ud af ekkokammeret. Siden marts har det ikke givet mening at se på corona som noget andet end andre luftvejssygdomme. Alligevel skal vi mindes om antallet af døde med corona, smittetal og indlæggelser hver evig eneste dag. Tallene er ikke blevet brugt til noget fornuftigt, og ingen har perspektiveret dem. De har gjort mange nervøse og politikere irrationelle. At vi efter vaccineudrulningen stadig betragter en virus, der har dræbt med et aldersgennemsnit godt over de 80, som almen farlig, på linje med ebola, viser med al tydelighed, at vi ikke har genvundet vores realitetssans. Med opgraderingen til samfundskritisk sygdom er kæden altså hoppet helt af.