Har en regering i et EU-land beordret en ledende oppositionspolitikers mobiltelefon hacket med det formål at påvirke udfaldet af et valg?

Det er kernen i en skandale, der i disse dage granskes af en kommission nedsat af det polske Senat, og som hver dag bringer nye afsløringer frem i lyset.