Leder. Det er et populært synspunkt, at NATOs konstante udvidelser har presset Rusland og skabt den aktuelle krise. Hvilke af de 13 nye medlemslande skulle man have afvist?

Når demokratier provokerer

ER de vestlige lande ansvarlige for den skræmmende og åbenlyst overhængende risiko for krig i Ukraine? Svaret er ja, hvis man spørger Vladimir Putin og russiske medier. Men en række vestlige eksperter i både Europa og USA er enige. Det er folk, mange lytter til, og der er derfor grund til at tage deres argumenter alvorligt. Påstanden er, at den aktuelle situation er udtryk for vestlig hybris: En konstant udvidelse af NATO har ignoreret den forståelige russiske bekymring over den vestlige militæralliances stadige ekspansion. Havde man lyttet til advarslerne, var vi aldrig endt i denne ulykkelige situation.

VI kan i disse uger læse argumentet i forskellige former, men substansen er den samme: Efter afslutningen på Den Kolde Krig troede NATO-landene naivt, at det liberale demokrati ville brede sig overalt, og at man derfor uden fare kunne udvide alliancen mod øst. Ifølge disse »realistiske« kritikere af den farlige »idealistiske« udvidelsespolitik er det kernen i den aktuelle krise: NATO har arrogant flyttet sig tættere og tættere på Ruslands grænser, og nu står man i suppedasen: NATO har presset Vladimir Putin til at reagere.

kras
(f. 1971) er chefredaktør. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics. Han kom til Weekendavisen som praktikant i 1995 og blev derefter korrespondent i Jerusalem og London, udlandsredaktør og dækkede USA i årene under Barack Obama. Efter afstikkere til DR2s Deadline kom han tilbage til avisen i 2016 og blev chefredaktør i januar 2017. Han har skrevet De retfærdige - en islamisk stafet, Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne, Ritt og Søren - samtaler om krig og kærlighed, Pundik og Krasnik - og resten af verden og senest En smal bro over afgrunden.

Andre læser også