Leder. Tillidsfulde og loyale virksomheder og borgere har båret Danmark gennem coronatiden. Nu må regeringen kvittere ved at få det hele undersøgt til bunds: Hvad virkede? Hvad var overflødigt? Hvor havde myndighederne ret? Og hvor tog de fejl? Kun sådan kan vi sætte et rigtigt punktum.
Et ordentligt coronapunktum
DET er slut. I denne uge blev alle coronaregler ophævet. De forfærdelige mundbind er faldet, de daglige vatpinde, de elendige påbud og begrænsninger. Man har lyst til at kaste dem på bålet med mørklægningsgardiner fra krigens tid. Fornemmelsen hos de fleste er, at Danmark er kommet bedre økonomisk og sundhedsmæssigt gennem krisen end de fleste andre lande. Æren tilfalder et velfungerende sundhedsvæsen, ekstremt dygtige medarbejdere i en effektiv offentlig sektor og en stærk politisk ledelse. Men først og fremmest skyldes succeshistorien en politisk kultur, der her har stået sin absolutte prøve: Den højt berømmede danske tillid; til myndigheder, til politikere og tillid borgerne imellem har båret Danmark gennem krisen.
GIK det godt, og er lettelsen stor, er det også tydeligt, at mange er for udmattede til straks at styrte til jazzkoncert eller kaste sig ud på dansegulvet. To års undtagelsestilstand har virkelig tæret på kræfterne. Vi har sendt børnene hjem fra skole, ladet os og vores børn vaccinere og båret over med de besynderlige bivirkninger, vi har iført os mundbind fra morgenstunden, ladet os teste flere gange om ugen og accepteret regler, der ofte har forekommet absurde, og vi har tolereret helt modstridende meldinger fra myndighederne. Det har vi, fordi de fleste danskere er ordentlige, tillidsfulde borgere, der følger statens henstillinger.
Del:
