Mors lille araberdreng

Mine marokkanske venner blev kaldt hjem til aftensmad, ved at deres mødre stillede sig i vinduet med en sandal. Alle vidste, hvad det betød. Mine venner fik tæsk af deres forældre, blandt andet med sandaler, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Det skete helt udramatisk, i stuen, foran gæster. Når jeg blev kaldt hjem af min mor, råbte hun »Skatterbasse, så er der saftevand og kage!« Selvom jeg lignede de andre arabiske drenge, var jeg aldrig helt som dem. Men jeg var heller aldrig rigtig dansk, selvom min mor er det.

Jeg er født i 1988 og voksede op i et alment boligbyggeri i Næstved på Sydsjælland. I hverdagene boede jeg hos min mor Lilli, der dengang var socialpædagog med hang til det spirituelle. Der var vegetarisk kost, tarotkort og røgelse. Der blev snakket om, hvordan kosmiske energier påvirkede os, og hvordan man kunne sende fred ud i verden og stoppe krige i Afrika. I weekenderne hos min marokkanske far så jeg karatefilm, slog serier ind i hans håndflader og var med ham på arbejde i den marokkanske slagter. Nogle gange kom der kunder ind i butikken, mens han var væk, og så sendte de en hurtig kaskade af marokkanske gloser min vej. Jeg hadede at skuffe de travle mænd med, at jeg ikke talte marokkansk. Det giver mig altid et lille stik i hjertet, når jeg ser, hvor skuffede arabere bliver over, at jeg ikke taler deres sprog. Selv som voksen.