LAD os spole tilbage til 27. juni, hvor Nationalmuseet udsendte en pressemeddelelse om, at museet havde doneret en sjælden fjerkappe til Museu Nacional i Rio de Janeiro. Gavegivningen fremstod umiddelbart som et generøst skulderklap til det brasilianske nationalmuseum, der brændte ned i 2018 med det resultat, at 92 procent af Brasiliens kulturarv gik tabt, men som Weekendavisen beskrev sidste uge, er der også tale om en repatrieringssag af helt principiel karakter. Det ønskede Nationalmuseet og den brasilianske ambassadør til Danmark, Rodrigo de Azeredo Santos, imidlertid ikke, at danskerne skulle opdage. I et interview til det brasilianske kulturmagasin Piauí udtalte ambassadøren, at målet var at få det danske samfund til at opfatte afleveringen som et »kulturelt samarbejde« mellem de to nationer og dermed at undgå »følsomme debatter« om repatriering i Europa.

DANSKERNE har efterhånden god erfaring med kulturinstitutioner, der ledes af chefer, som forsøger at navigere i tidens følsomme debatter uden rigtig at tage stilling. Nemmere er det at dukke nakken og problemløse i smug end at dedikere sig til en strategi, som tåler dagens lys.