Hvis man går og tror, at unge mænd er fanget i en farlig algoritme af kvindehad og giftig maskulinitet på de sociale medier, er man lovligt undskyldt. Det er en fortælling, som jævnligt serveres af medier og politikere.

I mandags var den over det meste af sendefladen og i de fleste aviser. Det skyldtes en ny rapport bestilt af to ministerier og udarbejdet af Center for Digital Pædagogik.

»På danske drenges telefoner bobler et kvindehad, der minder om hjernevask,« lød den alarmerende overskrift hos Berlingske. Digitaliseringsminister Christina Egelund bakkede budskabet op: »Det er dybt problematisk, at der bliver spredt kvindehadske budskaber på sociale medier. Inden for 21 sekunder er det præcist sådan indhold (sic!), man bliver eksponeret for som dreng eller ung mand uden at opsøge det,« udtalte hun på ministeriets hjemmeside. 

Det lyder meget skræmmende, at unge mænd udsættes for kvindehad efter blot 21 sekunders scrolling.

»Alle voksne bliver nødt til at begrave den der forestilling om, at man fint kan overlade børn og unge til sig selv på internettet, fordi der foregår utrolig mange skadelige ting i onlineuniverserne,« lød den dramatiske konklusion fra Christina Egelund.

Problemet er bare, at rapporten, som de skræmmende konklusioner baserer sig på, er hat og briller. Det har både Kristeligt Dagblad og Berlingske siden kunnet påvise. Den er baseret på data fra 29 unge mænds aktivitet på TikTok i et år. De blev i gennemsnit eksponeret for såkaldt »manosfærisk« indhold 290 gange. Det kan måske lyde af meget, men det er det overhovedet ikke. De 29 mænd har nemlig været eksponeret for 114.000 videoer. Rapporten undlader at nævne, at det »manosfæriske« indhold derfor blot udgør 0,25 procent af videoerne. En dråbe i havet.

Originalfoto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Af samme grund vurderer professor i statskundskab på Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen, at stikprøven tværtimod peger i retning af, at kvindehadsk indhold er et stærkt begrænset fænomen i de 29 mænds feed. Betyder det så, at vi kan konkludere, at kvindefjendsk indhold på TikTok slet ikke er et problem? Nej. For rapporten er ikke engang repræsentativ. Man kan slet ikke konkludere noget som helst ud fra den.

»Jeg synes ikke, at det er særligt nuanceret,« siger Martin Vinæs Larsen til Kristeligt Dagblad. Han er alt for flink. Det ville være mere retvisende at kalde rapporten en omgang manipulerende sjusk.

Hammerslag

Den offentlige fortælling om de unge mænd og manosfæren har alle konturerne af det, man plejer at kalde en »moralsk panik«. Det betegner et socialt fænomen, hvor der pludselig breder sig en frygt for noget ondt og farligt, der truer vores værdier, samfund eller fællesskab, uden at der nødvendigvis er et reelt belæg for det. Panikken er typisk forårsaget af massemedier akkompagneret af politikere, der sammen skruer op for chokeffekten og hysteriet. Bekymrede forældre er som regel de letteste ofre for en moralsk panik.

Der er data, der peger i retning af, at det er præcis sådan et fænomen, vi her har med at gøre. For vi har ingen solid evidens for, at unge mænd på vores breddegrader er ved at blive mere kvindehadske. Intet, der berettiger de vilde overskrifter og de store ord fra politikerne. Tværtimod. I Norge undersøger man løbende, hvordan det står til med synet på ligestilling blandt unge. Og deres rapport viser noget helt andet. Her kan man for eksempel læse, at andelen af unge mænd, der mener, at ligestillingen er gået for langt, var 11 procent i 2017. Den steg til 25 procent i 2023 og er siden faldet til 15 procent i 2025. Altså: lidt op og ned, ingen klar tendens. Denne undersøgelse er noget mere solid end ugens rapport. 18.348 nordmænd i alderen 16-19 deltog i den seneste måling.

I en moralsk panik er der typisk en specifik uhyggelig fortælling, som lyder helt ekstrem og gør folk bange. Under 1980ernes »sataniske panik« i USA troede mange helt reelt, at der hvert år blev myrdet omkring tusind mennesker i forbindelse med mystiske sataniske ritualer. Man kaldte de mange djævelske mord for »et skjult Holocaust«. Og det var da også så skjult, at man til dato ikke har fundet én eneste, der blev ofret til Satan i 1980erne.

I den nuværende moralske panik hører man konstant om unge mænd, der slår sig selv i ansigtet med en hammer for at få bedre ansigtstræk. Et fænomen, der er kendt som »bonesmashing« og kan spores tilbage til den såkaldte looksmaxxer-influencer Clavicular, der gjorde det i en kort periode. Hver gang der tales om de unge mænd og den farlige manosfære, hører man om, hvordan ungdommen angiveligt kan drives til at stå og slå sig selv i hovedet med en hammer. Således også i denne rapport, hvor det omtales med stor bekymring. 

Det lyder da også helt gak med den hammer, og heldigvis mangler vi da også at få præsenteret bare ét eneste eksempel på en dansk dreng, der har haft gang i hammeren foran spejlet. Det kan ikke udelukkes, at han findes derude et sted. Og måske finder man også en dag et offer for et satanisk dødsritual gemt væk ude i en skov i det amerikanske Midtvesten. Skørere ting er sket. Men indtil da bør vi nok tage det hele med et gran salt.

I øvrigt ...

Vi begynder at blive klogere på, hvem der har deltaget i hærværks- og plyndringstogterne i Frankrig i sidste weekend. Mindst 2.331 blev varetægtsfængslet. Af dem er 80 procent mænd mellem 18 og 30 år – ikke den typiske profil for gymnasieelever. De anholdte kan opdeles i to grupper. Den ene er fra den alleryderste venstrefløj, og den anden er fra »forstæderne«, hvilket er den franske eufemisme for folk med MENAPT-baggrund.