Elitepopulisten. »Vi skal have Kandis-folkene, der jubler over omrejsende tivolier, til også at se dybden i opera,« siger Morten Messerschmidt. Reportage fra den nyvalgte formands ideelle verden.
Manden med den høje hat
Ding dong, siger S-toget, næste stop: Charlottenlund. 13:52, lige til tiden. Mon formanden står klar foran sit hjem? Måske burde jeg være ankommet uanmeldt på et tilfældigt tidspunkt, nu hvor mit overordnede spørgsmål lyder: Findes Morten Messerschmidt, når ingen kigger?
Ikke manden Morten fra Frederikssund, men projektet Morten Messerschmidt fra de højere luftlag. Genkendelig på sekundet, efterhånden på sit fornavn, men samtidig mystificeret som få, vel den mest skarptskårne profil på Christiansborg? I to årtier har folk spurgt, hvad der gemmer sig under Borsalino-hatten og den skyhøje næse, om kærligheden til Bakken er forceret, og senere, da sagerne om svindel med EU-midler oprulledes, hvorfor han ikke bare indrømmer, at de 70.000 MELD-kuglepenne aldrig har eksisteret? Og lige så længe har Messerschmidt forsøgt at overbevise folk om, at alt er i skønneste orden, at overfladen ér dybden, og at der ikke er andet at se. Nu skal den nyvalgte formand overbevise vælgerne om, at det, de ser, er tillidsvækkende nok til at genrejse det mere eller mindre evaporerede Dansk Folkeparti.
Del:
