Riksdagsvalg. Sverigedemokraterna blev den store vinder af søndagens valg og er næststørste parti. Taberen Ulf Kristersson fra Moderaterna må trøste sig med statsministerposten.
Magtskifte i Sverige
Ved 22.45-tiden søndag aften så det svenske riksdagsvalg ud til at være afgjort. Statsminister Magdalena Anderssons rød-grønne blok førte med et enkelt mandat, indimellem med tre: 176 mandater mod 173 til de borgerlige partier plus Sverigedemokraterna.
Et landsfacit var ved at koagulere. På Sveriges Television sås dansende, festende mennesker hos Socialdemokraterna, hos Miljöpartiet, hos Vänsterpartiet og hos Centerpartiet. Ganske vist noterede de to sidstnævnte partier betragtelig tilbagegang, men det rød-grønne flertal så ud til at bestå.
Del: