Kommentar. Vi bør beskatte overklassens brug af privatfly hårdt.
Luftalarm
PÅ FIRE ÅR har Lego-familiens privatfly fløjet fra Billund til Odense – en tur på 80 kilometer, som tager 12 minutter i fly – 57 gange.
Familien bag Jysk er på to år fløjet 60 gange til Mallorca, hvor familien har sommerhus. Og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen har angiveligt fløjet en hel masse gæster – inklusive sangeren Lionel Richie – med en række privatfly til sin 50-års fødselsdag på sit private slot i Skotland. Det kan man se i en ny dokumentar på DR, De superriges privatfly.
Vi ved det godt: Vi lever i en ny gilded age, hvor den rigeste procent bliver stadig rigere, og også i Danmark har vi nu fået en klasse af superrige med en Succession-agtig livsstil, der er afkoblet fra alle andre.
Det er også dem, der udleder absolut mest CO₂. Den rigeste procent på kloden tegner sig for 16,5 procent af al udledning. En tur i privatfly udleder 17 gange mere pr. person end en tur i rutefly.

HVOR VOLDSOMME KLIMAFORANDRINGERNE bliver, afgøres af den samlede mængde af CO₂, vi udleder til atmosfæren – vi lever på et klimabudget, kan man sige. Derfor giver det heller ikke mening, at en lille overklasse lægger beslag på en så uforholdsmæssigt stor del af budgettet. Ikke mindst fordi konsekvenserne af den globale opvarmning kommer til at ramme de fattigste og svageste og ikke denne verdens Lego-arvinger.
Derfor bør vi beskatte privatfly i Danmark hårdt, så antallet af ture kan falde. Eventuelt med enkelte udtagelser for ture, der drejer sig om sygdom, national sikkerhed eller andet. Lufthavne er i forvejen socialt stratificerede zoner med fasttracks og lounges, business- og first-class, uendelige upgrades … Der er rig mulighed for at komme hurtigt og komfortabel i sommerhus eller til ridestævne i Florida – som er en af de ting, Lego-arvingerne har brugt deres privatfly til.
Man burde gøre noget lignende med andre slags højudledende luksusforbrug, som kun den ene procent har adgang til: yachtskibe, luksusbiler, swimmingpools, liebhaverboliger … Provenuet kunne passende bruges på en slags grøn omfordeling.
DET HANDLER IKKE om »misundelse«, som nogle fremfører i dokumentaren, men om social retfærdighed. Og mon ikke sådan et forslag ville være lige populært i byerne og i landkommunerne?
Der er blevet talt så meget om en ny modstand mod klimasagen; om bondeopgør og gule veste, om mødre, som bare gerne vil lave pasta med kødsovs til ungerne. Der kommer aldrig bred opbakning til omstillingen uden en fornemmelse af, at alle bidrager – og at dem, der har mest, bidrager mest.
Lad os begynde med privatflyene.
Del:



