Uafhængighedsdag. Selvom Donald Trump truer og tilsviner Danmark, truttes der stadig i hornene for de amerikanske bånd i Rebild Bakker.

Let’s hygge

Illustration: K Vang. Kildefotos: Scanpix, Adobe Stock

Michael Lynderup Kjeldsen har svært ved at løfte sine arme. I går hjalp han med at banke et halvt hundrede 13 meter høje flagstænger ned i de lyngklædte bakker i Rebild National Park. En for hver af USAs 50 delstater. Fredag den 4. juli skal hans trætte lemmer mønstre klapsalver for stjerner og striber. Traditionen tro er der Rebildfest. I Himmerland har man i mange år brystet sig af at afholde verdens største fejring af den amerikanske uafhængighedsdag uden for USA. Et udtryk for taknemmelighed mod landet, der modtog over 300.000 danske immigranter.

»I år er det lidt specielt,« indrømmer Michael Lynderup Kjeldsen, der er generalsekretær i Rebildselskabet, en dansk-amerikansk venskabsforening.

Andre læser også