Læserbreve

Krasniksk

Virgil Raben, læser

Chefredaktør Martin Krasnik udfolder i Deadline den 24. august flere af hovedpointerne fra sin nye bog Den skinnende by. Her diskuterer han blandt andet, hvorfor liberalismen har mistet opbakning. Han peger på den ukontrollerede indvandring og den ulighed, globaliseringen har skabt, som forhold, der har bidraget til denne udvikling. Men han overser efter min mening en afgørende dimension: den eskalerende natur- og klimakrise.

Hvis man vil forstå, hvorfor stadig flere vender den liberale orden ryggen, må man også forholde sig til de konsekvenser, årtiers uhæmmede vækst og kolossale ressourceforbrug har haft for naturen og klimaet.

Det er måske netop her, Krasniks forsvar for de fundamentale liberale rettigheder bør udfordres. Hvis frihed og rettigheder skal være universelle principper, bør vi også spørge, hvilke muligheder og rettigheder vi efterlader til kommende generationer. Måske bør en konsekvent liberalisme udvide sit blik: ikke blot til menneskers rettigheder, men også til kommende generationers ret til et beboeligt klima og en levende natur.

Henrik Dahl 

Jens Perch Nielsen, professor of Actuarial Science, University of London

Jeg er selv cykelrytter. Jeg cykler nogle gange til bageren og henter brød. På turen ud er der en lille bakke, og der sender jeg en venlig tanke til Vingegaard, der også forcerer bakker på cykel. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt min status som cykelrytter er tilstrækkelig til at fælde offentlige insiderdomme over store internationale grupper af cykelryttere.

Et lynhurtigt opslag på internettet giver mig det indtryk, at Henrik Dahl er forsker lidt på samme måde, som jeg er cykelrytter.

Henrik Dahl lader i et interview i Weekendavisen forstå, at den britiske sociolog Jason Arday var en fantast, der kaldte sig forsker. Og at han selv nok er mest kendt som forsker for Minerva-metoden.

Henrik Dahl fælder en hård dom over store – svagt definerede – grupper af internationale forskere. 

Når Henrik Dahl fremfører disse tilsyneladende forskningsmæssigt revolutionerende indsigter, undrer man sig over, at han ikke publicerer dem i internationale peer-reviewede tidsskrifter. Der må da være hine enkelte internationale peer-reviewede tidsskrifter derude, som Henrik Dahl respekterer. Der er jo så mange af dem. Det kræver selvfølgelig, at Henrik Dahl kan underbygge sine påståede indsigter.

Højskole-Venstre

Steen Busck, historiker

Alex Vanopslagh er tilhænger af Grundtvig og højskole-Venstre, og højskole-Venstre skal være Bertel Haarder. Bertel Haarder voksede op på Rønshoved Højskole, som blev grundlagt i 1922 af Aage Møller, som ville tilbage til den oprindelige grundtvig-koldske højskole, til den frie pædagogik, som var Christen Kolds med fortællingen og fuldstændig frihed fra alle eksaminer som det centrale.

Den tradition forrådte Bertel Haarder fuldstændig, da han var undervisningsminister. Haarder ville have eksaminer langt ned i folkeskolen og modulopdele de videregående uddannelser, så de mistede den frihed, studierne oprindeligt havde haft. Bertel Haarder repræsenterer på ingen måde den frie undervisning, jeg fik som barn i folkeskolen, som ung på Askov Højskole og på Aarhus Universitet. 

Hvis Vanopslagh vil finde tilbage til Grundtvig og hans frihed for Loke såvel som for Thor, skulle han hellere henvende sig til Pelle Dragsted.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk