Nu taler vi om ja og nej i Island. Vi skal stemme om disse to ord. Siger vi ja 29. august, eller siger vi nej? Spørgsmålet handler om Den Europæiske Union, om vi skal genoptage forhandlingerne fra 2010, som blev afbrudt i 2015. Ifølge meningsmålingerne står det lige. 52 procent siger ja, mens 48 procent siger nej.

Det betyder, at konfrontationerne bliver hårdere, mere kamp. Ja-folk betegner nej-folk som forbenede nationalister, der ønsker at isolere landet og lever i gamle drømmerier fra kampen for selvstændighed, som på ingen måde gælder i dag, mens nej-folk beskylder ja-folk for at ville tilslutte sig en alliance, der indebærer opgivelse af suverænitet, og bruger ord som forræderi og endda landsforræderi.