Samfund

Flaskepost. Københavnerne holdt lærken i bur, før fuglen blev stærk nok til at udfordre byens politiske magtbalance.

Lærkeburet

pesd

LARMEN I KØBENHAVN var voldsom i 1800-tallet: stive hestevogne på brosten, knirken og knagen, råb, hundegøen. De eneste, man ikke hørte, var sangfuglene; de opfattede byen som et lille helvede og fløj forbi, hvis de kunne nå det, inden de indfødte fik fingre i dem.

Fuglelivet i hovedstaden bestod i høj grad af indfangne vilde fugle, som holdtes i bure for sangens skyld – især lærker, drosler og bogfinker. »De var haardføre, levede sædvanlig mange Aar og sang fra det tidlige Foraar til Høst,« skrev C. Gram i DansOk rnitologisk Forenings Tidsskrift. »Nattergale, Solsorter og Munkefugle holdtes langt sjældnere i Fangenskab«, men lærken i småmandens hjem kunne blive »tammere end nogen Kanariefugl«.

pesd
Pernille Stensgaard
(f. 1960) er forfatter og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Har skrevet i alle avisens sektioner siden 1990 og trives bedst uden faste stofområder. Skrev sin første bog København. Folk og kvarterer i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.
pesd@weekendavisen.dk

Andre læser også

  • Samfund
    Abonnement
    Antons arv

    Flaskepost. En sort slave fra Vestindien havde søskende, som aldrig havde hørt om Jesus. Det æggede missionærer i Herrnhut til at rejse ud.

  • Kultur
    Abonnement
    Oprørsfanen plantet i Høje Gladsaxe

    Arkitektur. For 50 år siden fik ægteparret Gehl skovlen under modernismen. Næsten. Nogle af dens værste træk er vendt tilbage.

  • Samfund
    Privilegieblindhed

    Leder. Løkkes nedskudte forslag til en SU-reform bekræfter tendensen: Vi foretrækker at hælde guldkorn i de unges lommer frem for i deres hoveder.