Foto: Sina Schuldt, Scanpix. Sina Schuldt

Gas. EU ser energimæssigt ud til at klare sig gennem denne vinter, men bliver helt afhængig af omverdenen for at komme gennem vinteren 2023-24. Det har allerede været nødvendigt at lukke ned for forskellige industrier.

Koldfront i sigte

»Da måtte det vidunderligste ske,« siger Nora til Thorvald i Et dukkehjem. Men det vidunderligste skete ikke. Nora gik. Nu ser det vidunderligste måske ud til at ske i EU. Det har været sommer langt ud på efteråret, og gasprisen og dermed elpriserne er faldet til et niveau, man ikke har set siden sommeren i fjor.

Uden for EU-havnene ligger gastankskibene nu i kø, og mandag den 24. oktober var gaslagrene faktisk så fulde over hele det europæiske kontinent, at prisen var negativ. Sælgerne var for en stakket stund villige til at betale for at komme af med LNG, flydende, nedfrosset gas fra USA. EU havde tilsyneladende vundet gaskrigen mod Putin, og Emmanuel Macron havde vundet kampen mod Norge og USA.

Andre læser også