Reportage. Må en ikkemuslim kritisere en troende muslims udlægning af islam? De to kolleger Jesper Petersen og Thomas Hoffmann tørnede lørdag sammen i en paneldebat for at diskutere islamforskerens rolle i den offentlige debat.

Karaktermord og smølfesprog

Der er fuldt hus i lokalerne hos CEPOS denne lørdag. Trykkefrihedsselskabet har inviteret til det, de har døbt »Hoffmann-Petersen-fejden« – det er en direkte udløber af en debat, der rasede på denne avis' spalter i sensommeren, hvorfor Weekendavisen naturligvis er mødt op med blokken klar og pennen spidset.

Der er tale om et temmelig indforstået arrangement, der kræver en smule introduktion, hvis den uindviede læser skal have en chance for at følge med, så lad os spole tilbage til august. Her fik en af dagens to paneldeltagere, professor i islamisk teologi Thomas Hoffmann, bragt et større debatindlæg i nærværende avis, hvor han fortalte om en ny dansk hjemmeside med titlen ikke-muslimsk-islam.dk, der havde bragt det, han selv beskrev som et »karaktermord« på ham som forsker. Det viste sig, at hjemmesiden havde relationer til Islamisk Trossamfund, og at teksten var et såkaldt factsheet udarbejdet af den antiislamofobiske forskergruppe The Bridge Initiative på Georgetown University i USA, som var blevet oversat til dansk.

svil
(f. 1981) er journalist og kommentator. Han er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Villemoes' primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Han har skrevet for Weekendavisen siden 2011.

Andre læser også