Kommentar. Den forskning, der har givet reel information om islams politiske dimension, kommer i vid udstrækning fra uafhængige tænketanke og individuelle skribenter. Det kommer sjældent fra de statsansatte islamforskere. Det viser Thomas Hoffmann-sagen.
For frihedens skyld
DEN SKUMLE SAG om professor og islamforsker Thomas Hoffmann, der blandt andet indbefatter en dødstrussel og et anonymt forfattet smædeskrift om ham på et amerikansk universitets hjemmeside, sendte mig næsten 30 år tilbage i tiden. Helt præcist til 1996, hvor der i denne avis blev trykt et nødråb fra en arabisk intellektuel med overskriften »Brev til europæiske venner«. Indlægget handlede om knægtelsen af åndsfrihed i den muslimsk-arabiske verden. Den sag, der fik litteraten As'ad Khairallah til at komme med dette nødråb, drejede sig om den nu afdøde professor ved litteraturfakultetet i Kairo, Nasr H. Abouzeid.
Abouzeid havde i en af sine bøger argumenteret for, at Koranens henvisninger til hekseri og dæmoner burde stadfæstes i en historisk sammenhæng. Profeten henvendte sig til et miljø, der troede på denne »magiske dimension«, mente Abouzeid. I dag burde man derfor tolke sådanne henvisninger symbolsk, fortsatte han.
Del:
