Forklædt som islamkritiker

Den 18. juli 2024 udgav The Bridge Initiative, tilknyttet Georgetown University (herefter: Bridge), et faktaark omhandlende islamofobi. Dette faktaark indeholder en lang række velbegrundede kritikpunkter af Thomas Hoffmann. Vi valgte at oversætte faktaarket for at fremme en debat om retten til at udlægge islam og fordi arket indeholder belæg for sine påstande, mange af hvilke vi kunne nikke genkendende til.

I stedet for at imødegå kritikken, retter Hoffmann i Weekendavisen opmærksomheden mod de påståede bagmænd og antyder, at der eksisterer et netværk, der forsøger at ødelægge hans omdømme. Hoffmann anvender således præcis den taktik, han selv kritiserer os for, nemlig at rette angreb mod personerne i stedet for at forholde sig til substansen af kritikken. Vi finder det ikke passende at betegne det som karaktermord, når man oversætter et offentligt, velunderbygget faktaark, der kritiserer en offentlig autoritets udtalelser, handlinger og manglende kvalifikationer, når man selv er negativt berørt af disse forhold.

Hoffmann hævder i indlægget, at han blot formidler viden, der er en realistisk og kritisk gengivelse af virkeligheden. Imidlertid er denne virkelighed ikke genkendelig for os. Vi har følgende kritikpunkter af Hoffmann, som vi giver eksempler på i dette indlæg og efterfølgende:

1. Hoffmann udgiver uunderbygget motivspekulation og mistænkeliggørelse (eksempelvis eksistensen af »netværket«, der skulle forsøge at karaktermyrde ham), i stedet for at udføre feltarbejde og reelt undersøge, hvad muslimer mener (se også her, her og min egen oplevelse med Hoffmann nedenstående).

Det gennemgående tema i Hoffmanns aktivisme synes at være, at vi skal frygte muslimer og moskeer, som ifølge ham i det skjulte arbejder på en gradvis islamisering af hele samfundet. Ifølge Hoffmann kan det godt være, at »woke-muslimer« anvender begreber som »rettigheder« og »frihed«, men som ’broderismen’ dikterer, er det for at undergrave samfundet. Og senest skulle et netværk forsøge at karaktermyrde ham. Eller er det mon blot endnu en spekulation om ikkeeksisterende sammensværgelser?

2. Hoffmann udnytter sin akademiske titel til at fremlægge sine egne holdninger enten som forskning eller sand islam.

I stedet for at bruge sin tid på reel forskning, virker det til at han bruger mere tid foran tasterne i Weekendavisen og på Facebook. Nogle gange er det reel kritik af islam og/eller muslimer, som vi hilser velkommen og gerne vil debattere. Men andre gange er det hans egne holdninger, som forklædes af hans titel som forskning eller islam. Hoffmann har selvfølgelig, ligesom alle i Danmark, ret til at udtrykke sine meninger i den offentlige debat. Men på samme måde, som man ikke kan beskrive kristendommen på en måde, de kristne ikke kan genkende, for derefter at kritisere de kristne for denne uigenkendelige udlægning og kalde sig ’kristendomskritikker’, kan Hoffmann heller ikke.

3. Hoffmann underminerer muslimers forståelse og praktisering af islam, såvel som legitime islamforskeres arbejde (for eksempel her, her og her), selvom disse udfører, hvad de bør: forskning i muslimers forståelse, praktisering og udlægning af islam, og så underminerer han islam som videnskab.

Vi mener, at det er tydeligt, at Hoffmann hverken er kvalificeret til at udlede sand islam eller endda stærk i Koranen, islam eller islamisk teologi. For hvis Hoffmann, i modsætning til de fleste andre islamforskere, ønsker at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sand fortolkning af islam, er der en velkendt procedure i den islamiske tradition for at udlede islamiske standpunkter. Denne viser Hoffmann dog selv, at han på ingen måde er bekendt med, når hans udledninger ofte går imod muslimsk konsensus. Hoffmann er uddannet i og dygtig inden for litteraturvidenskab, herunder koranoversættelse som poetisk tekst, hvilket var emnet for hans ph.d.-afhandling. Han har dog vist, at han ikke kan begå sig uden for disse grænser.

Et illustrativt eksempel på de ovenstående kritikpunkter er min egen oplevelse med Hoffmann. I oktober 2023 holdt jeg en fredagsbønstale om den mangeårige zionistiske besættelse af Palæstina og det nu »plausible« folkemord ifølge Den Internationale Domstol (ICJ). Den 4. januar i år kommenterede Hoffmann denne tale i B.T., og den 21. januar fulgte han op med en »analyse« i POV International af talen samt et interview hos Reporterne, der døbte mig »Jihad-prædikanten«. Denne sag er også inkluderet i Bridges' faktaark, hvilket kom som en overraskelse for mig, da jeg ikke var bekendt med Bridge og ikke havde nogen anelse om, at historien var blevet spredt så bredt.

På det tidspunkt i januar undlod jeg at fremføre et modsvar. Jeg var chokeret over en professors manglende forskningsetik og mente ikke, at hans manipulerende motivspekulationer og mistænkeliggørelse fortjente opmærksomhed. Hoffmann nævnte mig endda ved navn, selvom jeg er ukendt i offentligheden (apropos karaktermord). Hvad er en anerkendt professors argument for at nævne en ukendt konvertits navn?

Hoffmann vurderede, at man ikke kunne kalde min tale en billigelse af Hamas’ terror, men kun grundet en bevidst strategi fra min side om »at udtrykke mig flertydigt og vagt, idet denne ’diffuse, men guldvægtskalibrerede retorik’ nemlig er juridisk fordelagtig, da den undgår konsekvenserne af imamloven.« Som han formulerede det i B.T., »Niels Mikkelsen går som den juridiske kat om den varme grød. Og den varme grød er selvfølgelig terrorbilligelse.« Det er ironisk, at det netop er Hoffmann, der anklager andre for at være vage, når dette næsten synes at være hans kendetegn: uklare spekulationer, som gør, at han aldrig kan holdes direkte ansvarlig.

Hoffmanns påstande er naturligvis selektive, ubegrundede og misvisende, og i forsøget på at kæde min tale til terrorbilligelse, viser han et manglende kendskab til de basale og velkendte typer af jihad. Ugentligt de sidste ti år har jeg desuden eksplicit fordømt terror over for de mange skoleelever fra hele landet, der besøger moskeen. Det er imidlertid karakteristisk for Hoffmanns stil at affeje dette som taqiyya (løgn). Mit hensyn er dog kun at ytre sandheden. Muslimer i Danmark har intet at skjule. Derimod er vi interesserede i, at offentligheden lærer om islam, idet dette nedbryder de fordomme og den dæmonisering, som offentligheden dagligt udsættes for af politikere og ideologiske meningsdannere som Thomas Hoffmann.

Udover at forsøge at koble mig til Hamas, inddrager Hoffmann også Hizb ut-Tahrir, hvilket er bekvemt for at skabe negative associationer på grund af deres dårlige omdømme, selvom jeg ikke har været medlem. Han nævner også radikaliserede ISIS-chatfora, fordi jeg i fredagsbønstalen understregede vigtigheden af at diskutere Israels besættelse af Palæstina online for at komme de mange misinformationer om konflikten til livs.

Det er også værd at bemærke, at Hoffmann ikke præsenterede dokumentation for, at nogen tilstedeværende i moskeen fortolkede min prædiken som en legitimering af terror. Dette afspejler Hoffmanns arbejdsmetoder: i stedet for at tale med os, stille spørgsmål eller besøge os, forbliver han i sit elfenbenstårn bag en mur af forudindtaget mistro og forsøger at påtvinge sin egen forståelse af islam og muslimer på alle andre. Og når han bliver udfordret til debat, takker han typisk nej eller blokerer kritikere.

Afslutningsvis antyder Hoffmann i indlægget, at jeg er radikaliseret, og at man bør frygte især moskeer og muslimske oplægsholdere, inklusive undertegnede, til trods for at Hoffmann hverken har personligt kendskab til mig eller Det Islamiske Trossamfund (DIT), hvor jeg holdt talen. Hoffmanns manipulation førte til, at jeg blev indkaldt til samtale med min chef, og at DIT skulle forklare sig over for Kirkeministeriet. Sagen blev dog henlagt, da der ikke var nogen substans i anklagerne.

Der er et presserende behov for en grundig debat om, hvordan politikere og medier i vid udstrækning refererer til en person, der regelmæssigt præsenterer en ikkemuslimsk islam, som er ukendt for muslimer i Danmark. Denne person spiller en central rolle i at fremme negative opfattelser af muslimer, hvilket underminerer samhørigheden i det danske samfund. Det er denne praksis, der udgør det egentlige problem, snarere end konstruktiv og velbegrundet islamkritik, som vi er åbne over for.

Niels Mikkelsen er projektansvarlig for ikke-muslimsk-islam.dk under Muslimsk Ungdom i Danmark på Dortheavej 45, 2400 Kbh NV.