Dagens kommentar. Vi kan roligt rive Merkel ned fra piedestalen – »das schaffen wir!«
Kanslerarv
Måske husker De ordet, Merkelmania. Det var dengang, kansler Angela Merkel blev hyldet og anset for at være det liberale Vestens »egentlige leder« i stedet for præsident Trump i USA. Det var dengang, Tyskland var Europas »moralske stormagt«, og Merkel udødeliggjorde ordene »Wir schaffen das!«
Det føles som en menneskealder siden. For i dag fylder krigen i Østeuropa allerede skæbnetungt i vurderingen af hendes eftermæle. Ruslands felttog i Ukraine har udfordret de største dogmer i Tyskland, og da den nye kansler Olaf Scholz i februar stoppede for Nord Stream 2-gassen, slagtede han også de hellige køer i den tyske udenrigspolitik ved at bebude våbenleverancer til Ukraine og en stor tysk oprustning. Det var et opgør med Merkeltidens appeasement – mantraet var ikke længere »Wir schaffen das!«, men nærmere »Wir waffen das!«.
Del: