Leder. Voldsapologeters forklejninger af terror er sjældent udtrykt så klart som af advokat Thorkild Høyer. Det er en livsfarlig fortælling, der altid ender med angreb på folk med jødiske efternavne.
Jødernes ansvar
DE danske jøder, der var begyndt at tænke, at truslen måske var drevet over, blev i denne uge mindet om det modsatte. En jødisk kvinde overlevede med nød og næppe et brandattentat mod sin lejlighed på Amager i maj, og tirsdag blev en 21-årig mand sigtet for handlingen, politiet betegner som terror. I forvejen befinder jøderne i Danmark sig i en undtagelsestilstand med bevogtning af skole, synagoge og sociale arrangementer. Angrebet er en del af stadig mere vold og chikane mod jøder og jødiske institutioner i det meste af verden: synagoger, folk med kalot, naboer med jødiske efternavne.
INDFLYDELSESRIGE folk på den yderste venstrefløj finder i alliance med stærke propalæstinensiske stemmer sådanne angreb helt forståelige. Det hidtil klareste eksempel kom onsdag fra advokat Thorkild Høyer, som i et opslag på Facebook forklarer angrebet med, at Det Jødiske Samfund i Danmark ikke forholder sig til de palæstinensiske ofre, de mange dræbte børn, tortur, ødelæggelsen af Gaza og så videre. Er det, spørger Høyer, »helt hen i vejret at antage, at en klar stillingtagen mod krigen« ville »skabe en større forståelse for jøderne i vores land?« Og tilføjer: »Jeres tavshed kan svært opfattes som andet end som en opbakning« til Netanyahus og hans regerings politik og ønsket om »at skaffe sig af med alle palæstinensere og inddrage hele Palæstina i Israel«. Konklusionen er åbenbar: »Desværre indebærer jeres holdning, at galninge finder på at udføre overgreb på jøder, hvor uacceptabelt det end er.«
VOLDSAPOLOGETERS forklejninger af terror er sjældent udtrykt så tydeligt: Jøderne har selv et stort ansvar, hvis de forsøges myrdet. Opslaget blev liket af markante stemmer, herunder imam og debattør Fatih Alev, tidligere formand for Dansk Islamisk Center, og Zubair Butt Hussain, tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd, plus en broget skare af etniske danskere og efterkommere af indvandrere med stor sympati for palæstinenserne.
LIVSFARLIGE er den slags fortællinger, de foregår i fuld åbenhed, og de er blevet mainstream i den stadig mere forbenede alliance mellem dele af venstrefløjen og efterkommere af muslimske indvandrere. Det er en stærk alliance med mange år på bagen: Høyer var advokat for Blekingegadebanden, som røvede banker for at sende pengene videre til den marxistiske terrorbevægelse PFLP. Høyers aktuelle tilgang tyder på, at han har haft forståelse for Blekingegadebandens berygtede »jødeliste«, en optegnelse af 300 jøder, der kunne være mål for angreb. Dengang underskrev venstresocialisterne i VS og PFLP en fælles erklæring om, at »der hverken kan findes en løsning på det palæstinensiske eller det jødiske spørgsmål uden en total ødelæggelse af den zionistiske enhed og Israel«.
FORTÆLLINGER af den karakter kan findes i stor stil, så snart man åbner for debatten på sociale medier. Det er ikke nok at kritisere Netanyahu eller være imod krigen og besættelsen, for så er man »liberal zionist«, som på mange måder er de værste, fordi de således prøver at dække over deres støtte til det zionistiske folkemord på palæstinenserne. Medmindre man fordømmer hele den zionistiske historie, er man medansvarlig for de døde børn i Gaza. Vold mod jøder beklages naturligvis som »tåbeligt«, som Høyer kalder brandattentatet, men pegefingeren rettes mod jøderne. Ethvert ansvarligt menneske burde vide, at det er en af de mest sejlivede antisemitiske fortællinger, der findes. Og at den oftest ender med, at nogen angriber borgere med et jødisk navn på dørtelefonen. Thorkild Høyer og hans ligesindede er som altid parat til at feje glasskårene op. kras
Del:
