Hemmeligt. Hans Davidsen-Nielsen er en af de to journalister, der optræder i tiltalen mod Lars Findsen. I en ny bog opruller han hele historien. »Det er en fornærmelse at påstå, at det er kørt efter bogen,« siger han.
Jernmuren er gået ned
Han kan selvfølgelig ikke dokumentere det med et stykke papir. Hans Davidsen-Nielsen lægger ikke en kopi af tiltalen mod Lars Findsen på bordet, og han har heller ikke set den. Den er tophemmelig, som alt andet i denne sag. Men han har – som alle andre – kunnet læse, at Findsen, den tidligere FE-chef, er tiltalt for at have afsløret statshemmeligheder »for i alt seks forskellige personer, heraf to journalister«, som der står i Anklagemyndighedens pressemeddelelse 16. september.
Og han er sikker på, at han selv er én af de to journalister.
Del: