Essay. Mordet på den franske lærer Samuel Paty og truslerne mod en autistisk britisk dreng, der angiveligt havde vanæret en koran, viser, at vi i stigende grad ligger under for dem, der har »magten og kapaciteten til at diktere, hvem der skal leve, og hvem der skal dø«.
Islamistisk nekropolitik
I FORÅRET SKETE noget forfærdeligt i Storbritannien. En onsdag i den midtengelske provinsby Wakefield havde nogle drenge måske skændet en koran. En 14-årig ikkemuslimsk dreng med en autismediagnose havde købt en billig og ringe oversættelse af Koranen og taget den med i skole. I løbet af dagen havde drengen og nogle af hans venner angiveligt læst op af denne koran. På et tidspunkt var den blevet tjattet ud af hænderne på én af drengene og røget på gulvet. Sidst på dagen havde bogen fået nogle ubetydelige skrammer, og nogle sider var blevet let tilsmudsede.
Det blev opdaget – og den skrammede koran dokumenteret. Skoleinspektøren bortviste prompte drengene fra skolen og udsendte en meddelelse til lokalsamfundet: »Vi vil gerne forsikre alle i vores lokalsamfund, at den hellige bog stadig er fuldt intakt, og at vores indledende undersøgelser indikerer, at der ikke forelå nogen ondsindet intention hos de involverede.« Fire elever var altså blevet bortvist for ikke at have passet godt nok på en elevs private ejendom, en koranoversættelse. Samtidig meldte man ud, at samme stykke private ejendom ikke havde taget skade, og at et ondsindet motiv havde været fraværende.
Del: