Ingen helgen

DA DEN PALÆSTINENSISKE Hamas-propagandist Anas al-Sharif blev dræbt i et israelsk luftangreb i sidste måned, var det ikke nok for mange venstreorienterede at lange ud efter den israelske krigsførelse i Gaza. Det var heller ikke tilstrækkeligt at kritisere drabet på en mand, som vi endnu ikke har set nogen beviser for var andet end civil. Nej, de skulle død og pine også fremhæve ham som en modig og dygtig journalist, som vi andre i den danske presse burde se som en af vores egne: en journalistisk kollega. Det var han ikke. Han var en radikaliseret islamist, der lavede ensidigt, filtreret medieindhold for diktaturstyret i Qatar.

Og nu ser vi den danske højrefløj begå samme fejl efter det modbydelige mord på den amerikanske debattør og aktivist Charlie Kirk. Det er åbenbart ikke nok for mange borgerlige at fordømme det frygtelige drab på en person, der blot brugte sin stemme. Nej, flere politikere og debattører har siden mordet haft travlt med at fremhæve ham, som var han en af deres egne.

Et par eksempler. I det borgerlige netmedie Kontrast skrev den konservative forfatter Kasper Støvring om Kirk, at »hans konservatisme var stærk og god«. I B.T.s podcast Borgerlig Tabloid beskrev Rune Selsing, forfatter og blogger for Jyllands-Posten, Kirk som »moderat« og »ikke ekstrem i nogen som helst henseende«. Dansk Folkepartis Ungdom kunne på X beskrive Kirk som en åndsfælle, »en mand, der kæmper for en mere konservativ verden. Denne tragiske hændelse skal stå som en påmindelse om, at vi, der kæmper for konservative værdier, må stå sammen, også når frygt og ondskab rammer vores lejr«.

DER ER NÆPPE tvivl om, at Kirk kæmpede for en konservativ verden med fredelige midler, og at hans konservatisme var »stærk«. Men havde han boet i Danmark, ville han forhåbentlig ikke have været velkommen som folketingskandidat i noget borgerligt parti. Mandens politiske holdninger var i en dansk kontekst absolut ikke »moderate«, men temmelig ekstreme. Udover hans stærkt evangeliske, kristne syn på abort og lgbt-rettigheder (han var imod) og den store glæde ved en liberal våbenlovgivning, beskrev Charlie Kirk selv sine holdninger til borgerrettigheder som »meget, meget radikale«. Han var modstander af Lyndon B. Johnsons historiske borgerrettighedslovgivning fra 1964.

Derudover var han så dedikeret en tilhænger af Trumps MAGA-bevægelse, at han aktivt deltog i den sekteriske løgn om 2020-valget som stjålet og forsvarede det forbryderiske, voldelige 6. januar-oprør. Og endnu vigtigere for os danskere: Han arbejdede aktivt for at ødelægge det danske rigsfællesskab og gøre Grønland amerikansk. En decideret danskfjendtlig aktion.

Der er absolut ingen grund til, at vi i Danmark importerer arabisk jihadisme fra Mellemøsten og fremstiller det som »modig« journalistik. Der er lige så lidt grund til at importere højreradikal fanatisme fra USA og fremstille det som »sund« konservatisme – uanset hvor meget vi forfærdes over politisk vold i andre lande. I stedet burde vi værdsætte vores egen, fredelige og reelt moderate politiske kultur.