Sexchikane. I kinesiske retssager er det ofte krænkerne, der lægger sag an mod dem, de har krænket. Men de vinder ikke altid.

I Kina siger de #MiTu

Når sager om seksuelle krænkelser ender for en domstol i Kina, er det i de allerfleste tilfælde de påståede krænkere, der søger om erstatning. Men de løber en ikke ubetydelig risiko for at tabe og stå tilbage med rettens ord for at være klamme pilfingre.

MeToo-bevægelsen – eller »MiTu«, som den nogle gange hedder på kinesisk – har lang vej igen i verdens folkerigeste land. Ikke desto mindre er der forandringer på vej, og det juridiske system er den vigtigste kampplads, mest fordi de andre potentielle kamppladser, for eksempel medierne, er off limits for sociale bevægelser uden for kommunistpartiets kontrol.

peha
(f. 1968) bringer Det Fjerne Østen nærmere som Weekendavisens Asienkorrespondent. Ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk. Taler og læser kinesisk og japansk. Har som journalist i Østasien bl.a. for AFP, Bloomberg og Financial Times i de seneste 30 år rapporteret fra samtlige kinesiske provinser og alle regionens lande, inklusive Nordkorea. Forfatter til ni bøger udgivet på dansk, engelsk, kinesisk og rumænsk, herunder New York Times-bestselleren Shanghai 1937: Stalingrad on the Yangtze og senest Grønland i krig: Spillet om Arktis 1939-45.

Andre læser også