GENNEM HELE VALGKAMPEN har mange medier faret rundt efter Lars Løkke Rasmussen med mikrofoner og gjort alverdens krumspring for at få ham til at forholde sig til afsløringerne af forsøgene på at købe Moderaternes mandater tilbage.

Men den store, glatte fisk bed aldrig på krogen, og måske var en del af al den energi og opmærksomhed mere fordelagtigt brugt på et problem, der efterhånden er lige så demokratisk alvorligt: de små fritsvømmende fisk, der bliver flere og flere.