Det er et stridbart nyvalgt medlem af Folketinget, der lørdag blev ekskluderet af Liberal Alliance. Cecilie Liv Hansen er blevet kastet ind i offentlighedens søgelys med en kraft, som de færreste folketingsmedlemmer når at opleve i deres karriere. Mange ville nok skynde sig at trække sig. Men Cecilie Liv Hansen er tydeligvis gjort af et andet stof.

Hun er ikke den typiske ungdomspolitiker, der er gået gennem pjeceuddeling, referatskrivning og lokale magtkampe til en opstillingskreds, før anden livserfaring efterhånden indskrev sig på cv'et.