Fifty-fifty. Frygten for dommedag siger lige så meget om mennesker som deres maskiner. I denne uge flyttede vi alle ind i Silicon Valleys forestillingsverden.
Hjernevåben

Illustration: K Vang
I denne nervøse tid, hvor der tales om 10, 20 eller endda 50 procents sandsynlighed for jordens snarlige undergang, kan det anbefales at tage en dyb indånding og sende en venlig tanke til den amerikanske psykolog Herbert Simon.
Da kunstig intelligens blev grundlagt som forskningsfelt på en konference på Dartmouth College for 70 år siden, foreslog Simon nemlig at kalde det noget helt andet og mindre dramatisk: »Kompleks informationsbehandling.« Det var og er stadig en langt mere præcis betegnelse for de statistiske modeller, som amerikanerne også i 1956 var verdensmestre i.
Del:



