Håb og forandring

DONALD Trump lever stadig trods foreløbig to attentatforsøg, han er ikke blevet væltet af de talrige retssager, og han blev ikke blæst omkuld af sommerens Kamala-begejstring. At han både er forbryder og gammel hvid mand, har heller ikke sendt ham i grøften. Og mest bemærkelsesværdigt: Han kan ikke engang slå sig selv ud, uanset hvor meget han prøver med pinlige valgmøder, nedværdigende udfald og besynderlige digressioner. Han har gudhjælpemig lagt sig ud med selveste Taylor Swift.

TRUMP står alligevel som svag favorit, og man forstår både Harris og hendes efterhånden brede koalition af støtter, fra Bernie Sanders til Dick Cheney, hvis de føler sig magtesløse over for dette svært forklarlige fænomen. Halvdelen af vælgerne udviser uendelig largesse for en kandidat, der forbryder sig mod alle dogmerne i moderne politik: Du må ikke lyve. Du skal virke moralsk uangribelig. Du skal være (nogenlunde) konsistent. Du skal give folk lyst til at drikke en øl med dig. Du må ikke udstråle, at du kan finde på at starte en atomkrig any day. Donald Trump lyver så ofte, at han ikke selv aner, når det sker, han er åbenlyst en gedigen skiderik, ingen normale mennesker kunne forestille sig en hyggestund med, han baldrer ud med det, der lige falder ham ind, og hvem kan ærligt sige, at de vil føle sig helt trygge med kufferten med atomkoderne stående i Mar-a-Lago?