DE tålmodige forhandlere fra Socialdemokratiet og Venstre er ved at stykke et regeringsgrundlag sammen. De er tilsyneladende enige om, at de er i samme situation som alle andre: Der er ikke penge nok til det hele, hvorfor der må skaffes nogle flere eller bruges færre. Og når det gælder arbejdsudbud og fordelingen af goderne i en krisetid, er der ikke langt mellem de to partier, der skiftes til at danne regering her i landet. Særligt, når regnestykket inkluderer det politisk opportune for de to partiledere.
STORE interesser er der i at få dannet en midterregering med S og V som bropiller, men konstruktionen besværliggøres af det sumpede område, FE-sagen har efterladt. Skal fundamentet holde, må hullerne fyldes op. Det fik i sidste uge Enhedslisten til at foreslå, at der udarbejdes et kommissorium for den FE-undersøgelse, der var flertal for i valgkampen. Partiet frygter det indlysende: S og V havde indtil for nylig helt modstridende interesser i sagen. Nu skal de fusioneres i en samlingsregering, og det lægger op til en historisk lokumsaftale.
SYLTEKRUKKER af usete dimensioner er nødvendige, hvis denne skandale skal kunne hengemmes. Lad os minde om, at landets spionchef er blevet overvåget og tiltalt efter en paragraf, der handler om at videregive hemmelige oplysninger til fremmede magter. Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for samme forbrydelse. Hele året har Venstre krævet indsigt i regeringstoppens indblanding i hjemsendelsen af FE-ledelsen og talt om en politisk motiveret sag mod Findsen og Hjort. Venstre kan vel umuligt gå i regering med Hjort-sagen som et fortsat åbent spørgsmål. Vil Ellemann gå med til at sylte FE-undersøgelsen, hvis sagen mod Hjort til gengæld flyttes fra retsbogen til glemmebogen? Og hvad med Findsen-sagen? De to sager hænger uløseligt sammen. Uanset hvad får de ambitiøse partiledere et gigantisk forklaringsproblem.
GØRES regnebrættet op, ser en løsning vanskelig ud. Anders Fogh Rasmussen mener, at en ny justitsminister – i egenskab af rigets øverste anklager – bør trække tiltalen mod Lars Findsen tilbage. Hvad vil rigsadvokaten, instrueret af justitsministeren, i så fald sige? For eksempel at en lang retssag ikke kan forventes gennemført fuldkommen lukket for offentligheden. At dommens præmisser, uanset hvad den bliver, vil blive meget vanskelige at hemmeligholde. Og at sagen derfor risikerer at skade efterretningstjenesten yderligere. Det kunne i så fald være studehandlen mellem Socialdemokratiet og de partier, der indgår i regeringen: Tiltalen mod Lars Findsen og derfor også sagen mod Claus Hjort Frederiksen droppes med en forklaring om deres komplicerede natur og nationens sikkerhed. Og samtidig aborteres den bebudede undersøgelse af forløbet.
KLAR til en sådan aftale er parterne muligvis. Her i avisen har vi flere gange påpeget, at sagen aldrig skulle have været rejst og er udtryk for panik, stædighed og politisk topstyring af efterretningstjenesten. Vi har også peget på de talrige muligheder, der har været for at stoppe lavinen, før den gjorde mere skade. Men at lade sagen falde nu vil være absurd. Anklageskriftet er udfærdiget; at spole filmen baglæns med det argument, at en retssag vil skade efterretningstjenesten, vil være et figenblad, der i bedste fald er helt gennemsigtigt. Det er jo præcis det, kritikerne, herunder Claus Hjort Frederiksen, har sagt siden hjemsendelsen af FE-ledelsen i eftersommeren 2020: at regeringens håndtering har kastet et skadeligt og unødvendigt lys på tjenesten. Fremføres dette argument nu – af Socialdemokratiet – vil det få hele Mette Frederiksens og hendes ministres skøre konstruktion i FE-sagen til at styrte sammen. Værst vil det være, at princippet om anklagemyndighedens uafhængighed af det politiske system må lægges i graven. Det har allerede lidt stor skade; nu vil det være stendødt. Derfor er det for sent at bakke ud af det morads, FE-sagen har efterladt. Det er resultatet af regeringens handlinger og kan ikke bortskaffes med en syltning. Derfor bør de partier, der indgår i eller lægger mandater til en ny regering, også insistere på en tilbundsgående undersøgelse af forløbet, præcis som de krævede i valgkampen.
Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.
