Broderisme. Forskerstriden om Det Muslimske Broderskab er blevet et spørgsmål om tilliden til rektorerne på danske universiteter.
Frihed under ansvar
Siden den franske antropolog Florence Bergeaud-Blacklers Broderismen – Sådan undergraver islamister de vestlige samfund udkom på dansk i juni 2024, har dens 444 sider antændt en steppebrand af iltre slagsmål blandt forskere og meningsdannere.
I bogen argumenterer Bergeaud-Blackler for, at bevægelsen kendt som Det Muslimske Broderskab forsøger at infiltrere de vestlige samfundsinstitutioner for at udbrede islamismen. Bogen var et intellektuelt rygstød til Frederik Vads tredje erkendelse, som har defineret diskursen i integrationsdebatten lige siden.
Del:



