Universitetet er i færd med at blive privatiseret.

Det kan måske nok overraske nogen, og det er da heller ikke ment i den helt almindelige betydning af dette udtryk. Ved »privatisering« forstår jeg ikke et bortsalg af universitetets aktiver eller et indtog af en hær af eksterne konsulenter og undervisere, men en markant tendens hen imod det, som den kendte tyske filosof Immanuel Kant kaldte for en »privat brug af fornuften«. Det kan til gengæld også være dramatisk nok, eftersom en af de væsentligste ideer med universitetet historisk har været at skabe de bedst mulige betingelser for det, Kant kaldte for »offentlig brug af fornuften«.