Leder. Terrorangrebet har ikke ført til den mindste selvransagelse eller selvkritik blandt vestlige palæstinensere eller på venstrefløjen. Begge steder lukker man sig om sig selv og mobiliserer med stadig mere aggressive absolutter.
Fra floden til havet
DEN franske forfatter Michel Houellebecq og hans bog Underkastelse tænder et skarpt lys over de scener, der udspiller sig i vestlige storbyer i disse dage. Hos Houellebecq indgår den franske venstrefløj en alliance med det fremvoksende Muslimske Broderskab for at undgå, at højrefløjspartiet kommer til magten, og de mest progressive ender med at marchere side om side med islamisterne. På samme måde ses venstrefløjen, antiracistiske organisationer og godhjertede hipstere nu demonstrere side om side med palæstinensere under paroler om at befri Gaza fra »floden til havet«, mens man som logisk konsekvens af denne parole råber »bye, bye Israel«, kalder den jødiske stat for nazistisk og sammenligner Benjamin Netanyahu med Adolf Hitler.
PALÆSTINENSISKE dødspatruljers terrorangreb mod Israel 7. oktober havde et omfang og en grusomhed så voldsom, at det burde få alle til at sætte sig ned i chok og tavs bestyrtelse. I stedet fik palæstinensere overalt i vestlige lande straks travlt med at arrangere enorme demonstrationer med aggressive, religiøse og antiisraelske slagord, flere steder kulminerende i massebøn på gaden som et ekstra demonstrativt power move. Ikke et eneste fremtrædende eksempel på palæstinensisk selvransagelse har der været i de seneste uger, end ikke en enkelt markant stemme har rejst sig og spurgt, hvad denne terror egentlig har betydet for den palæstinensiske frihedskamp.
Del:
