LANDBRUGSREFORMEN, som det såkaldte Svarer-udvalg onsdag lagde op til, er fortjenstfuld af mange grunde. Dels forklarer udvalgets rapport overbevisende, hvorfor landbruget bør tillægges en afgift på udledningen af drivhusgasser, hvis det skal kunne lade sig gøre at nå den reduktion på 70 procent inden 2030, som et politisk flertal har besluttet sig for. Dels gør udvalget ingen hemmelighed ud af, at afgiften får konsekvenser. Landbruget, som har haft afgørende indflydelse på den danske selvforståelse siden tidernes morgen, vil rammes hårdt. Nu kan regeringen ikke længere bilde nogen ind, at den grønne omstilling er en gratis frokost.

SKAL der lægges en afgift på 750 kroner pr. ton CO₂ på udledningerne fra husdyr og gødning, skønnes det eksempelvis at føre til, at 8.000 stillinger forsvinder. I en branche, som i forvejen er lille, er det et betragteligt tab, også selvom udvalget forventer, at de fleste vil finde arbejde andetsteds. Hver fjerde kvæg- og mælkebonde står i fare for at gå konkurs. Det vil nok især ramme de mindre landbrug og truer med yderligere at affolke de danske udkantsområder. Der er også en risiko for, at vi blot kommer til at importere kød fra udlandet, hvorfra drivhusgasserne i så fald bliver udledt, og da er vi jo klimamæssigt lige vidt. Læg oveni, at forbrugerne kommer til at skulle betale mere for det oksekød, hvis pris statsminister Mette Frederiksen ellers under valgkampen forsikrede, at der ikke vil blive rørt ved. Vi påfører os ganske frivilligt en afgift, ingen andre har, som vil skade vores konkurrenceevne og gøre det dyrere for forbrugerne.